Jakob Ankersen har udviklet sig til at være en stor profil i Esbjerg, hvor den hurtige spiller er en trussel på højrekanten.
Der er også blevet lagt mærke til den 23-årige offensivspiller i udlandet, fortæller Ankersens agent Søren Barslund. Men Jakob Ankersen er ikke umiddelbart på vej ud af døren.
- Der har været interesse, primært fra Holland/Belgien. Men det er ikke noget konkret, og Jakob har ikke så travlt. Han hviler meget i sig selv og har det godt. Han har også en længere aftale (til 2016, red.), så det er ikke fordi, at der skal ske noget med ham. Men det er klart, at når man præsterer godt over en længere periode, så tiltrækker det noget opmærksomhed, siger Søren Barslund til bold.dk.
Agenten noterer sig, at Esbjerg ikke er pressede til at sælge, hvis der skulle komme et bud.
- Efter hvad man hører, er de ved at opbygge en god egenkapital, og det gør, at de ikke skal sælge af nød, siger Søren Barslund.
23-årige Jakob Ankersen er noteret for 65 Superliga-kampe og 16 scoringer for Esbjerg.
kristian@bold.dk


Esbjerg fB
3F Superliga


























