7
Arsenal har sikret sig den 22-årige venstreback Gael Clichy i lang tid fremover. Klubben meddeler i dag, at de har skrevet en ny langtidskontrakt med franskmanden, uden at komme nærmere ind på hvad lang tid i denne sammenhæng dækker over.
Gael Clichy kom til Arsenal fra Cannes i sommeren 2003 og har trods sin unge alder allerede spillet 146 kampe for klubben, heraf 49 i den netop overståede sæson.
Det gjorde han så godt, at han blev valgt til årets hold af kollegerne i Premier League, men altså ikke godt nok til at komme med i den franske EM-trup.


Arsenal
Premier League






























