Danmark -Hjørring hapser Blokhus-back
2013-06-20 15:10:32
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Hjørring hapser Blokhus-back

FC Hjørring har forstærket bagkæden med Blokhus' Marc Pedersen, der kan spille begge backs samt i midterforsvaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter mange udskiftninger sidste sommer, planlægger FC Hjørring et mere roligt transfervindue denne gang. Kun et par spillere eller tre forlader klubben, og i samme størrelsesorden skal der hentes ind.

Nu er første nye navn på plads, nordjyderne har skrevet kontrakt med forsvarsspilleren Marc Pedersen, der er hentet i Blokhus.

- Vi har set Marc mange gange, og han har udviklet sig godt, siden han for to år siden tog fra AaB til Blokhus. Han er oprindeligt Hjørring-dreng, han spillede ungdomsfodbold heroppe, så han passer godt ind i vores strategi om at få nogle flere lokale spillere ind på holdet, siger sportschef Jacob Krüger til bold.dk.

- Men til syvende og sidst handler det om at vi mener, det er en spiller, der kan forstærke os. Han kan spille på begge backs, ligesom han kan spille centralt i forsvaret, hvis der skulle være behov for det.

21-årige Marc Pedersen spillede i sit første år i Blokhus under den nuværende Hjørring-træner Søren Kusk.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce