2. Division -Madsen om Allan Olesen: Et scoop
2010-04-23 10:19:44
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Madsen om Allan Olesen: Et scoop

Vanløse-træner Michael Madsen glæder sig over, at hans tidligere holdkammerat i AB Allan Olesen, fra den kommende sæson bliver spillende assistenttræner i 2. divisionsklubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

36-årige Allan Olesen stopper i Vejle, når kontrakten udløber til sommer, og nu ligger det så fast, at han fortsætter i 2. divisionsklubben Vanløse, hvor han skal agere spillende assistenttræner. For cheftræner, Michael Madsen, er der tale om genforening med en spiller og en kollega som han kender rigtig godt i forvejen. De har spillet ungdomsfodbold sammen i Albertslund, mens de som seniorspillere nåede at være på samme hold i AB.

- Allan Olesen er et scoop for både mig og Vanløse IF. Han er dybt seriøs i enhver fodboldsammenhæng, men samtidig et meget behageligt menneske, som vil bidrage til den gode stemning på holdet. Og så har han en fedtprocent, som vil gøre enhver voksen mand misundelig. Jeg glæder mig meget til den kommende sæson, hvor vi går efter en placering i den øverste halvdel af 2. division, siger Michael Madsen til klubbens hjemmeside.

Allan Olesen har de seneste 15 år været professionel fodboldspiller i AB, Saint-Etienne, Aab og senest Vejle. Han blev dansk pokalmester med AB i 1999 og vandt det danske mesterskab med AaB i 2008.

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce