Endelig er det officielt. Claudio Pizarro forlader Werder Bremen. Efter flere måneders tovtrækkeri i kontraktforhandlinger har angriberen langt om længe besluttet sig.
- Det var en meget svær beslutning for mig, for jeg har stor kærlighed for holdet og klubben. Men hen mod slutningen af min karriere vil jeg gerne lave noget andet. Hvad det er, kan jeg ikke sige. Jeg har flere tilbud, siger Claudio Pizarro til klubbens hjemmeside.
Claudio Pizarro har haft en glorværdig karriere, der udover Werder Bremen også har bragt ham til blandt andet Bayern München og Chelsea. I alt har hans karriere budt på 443 ligakampe og 198 scoringer.


Werder Bremen
Bundesliga






























