Søndag afvikles sidste spillerunde i Superligaen. Inden da er FC København mestre, OB er sølvvindere, men så stopper klarheden også. Brøndby og FC Midtjylland kæmper om bronzen, mens fire klubber kæmper for at undgå de to nedrykningspladser.
Både bronzekampen og bundkampen er så tæt, at det kan ende med omkampe om placeringerne. Vinder Brøndby ude 4-3 over SønderjyskE, mens FCM ude slår FC Nordsjælland med 4-0, slutter de to hold nemlig med helt ens målscore.
Det samme vil være tilfældet i bunden, hvis Esbjerg ude slår Randers 4-0, samtidig med at AaB i Parken taber 1-0 til FC København, og Lyngby tager point fra OB. Så vil både Esbjerg og AaB have 35 point og en målscore på 38-47.
- Jeg erkender, at vi vil stå med en kæmpe udfordring, men det er en situation, må vi tage stilling til, hvis den mod al forventning skulle opstå, siger Peter Ebbesen, leder af DBU Turneringer, til Politiken.
UEFAs regler foreskriver, at alle nationale turneringer skal være afsluttet senest ved udgangen af maj, så der er ikke mulighed for at tilføje en ekstra runde, skulle resultaterne kræve det.


FC Midtjylland
AaB
Brøndby IF
Esbjerg fB
3F Superliga































