Danmark -Ændringer i 2. div fra den kommende sæson
2018-06-19 17:45:43
Foto: Getty Images

Ændringer i 2. div fra den kommende sæson

Den kommende sæson byder på strukturændringer i 2. division, som blandt andet øger antallet af kampe fra 30 til 33.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ændringer på vej i Danmarks tredjebedste række. 24 2. divisionsklubber er blevet enige om en justering af strukturen, skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Ændringerne træder i kraft allerede fra den kommende sæson. Der vil blive spillet med to puljer á 12 hold i både grundspillet og slutspillet. I de seneste sæsoner har grundspillet bestået af tre puljer med otte hold og derefter to slutspil.

Grundspils-puljerne bliver stadig opdelt geografisk og efter de første 22 runder, mødes de seks bedste hold i hver pulje i et oprykningsspil og de øvrige i et kvalifikationsspil.

I disse puljer møder holdene hinanden en enkelt gang. Det er altså over 11 runder, hvor de seks bedste i hver slutspilspulje får fordel af seks hjemmekampe. Antallet af kampe i 2. division stiger fra 30 til 33.

Klubberne har også vedtaget, at alle point fremover tages med fra grundspil til slutspil.

Puljerne i 2. division 2018/19:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vest
Jammerbugt, Kjellerup, Kolding, Ringkøbing, FC Sydvest 05 Tønder, Aarhus Fremad, Odder, Vejgaard, Tarup-Paarup, Brabrand, Skive, Dalum

Øst
Skovshoved, Frem, Avarta, HIK, AB, B93, Hillerød, Brønshøj, Slagelse, Vanløse, Middelfart, Marienlyst


Foto: Getty Images

15 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0