




Napoli er blandt de klubber, der er ude af Champions League.
Den dystre skæbne blev beseglet efter onsdagens dramatiske 2-3-sejr til Chelsea, der betyder, at de forsvarende italienske mestre slutter som nummer 30 i tabellen.
Napoli-cheftræner Antonio Conte var nogenlunde fattet efter kampen og lægger blandt andet vægt på, at Champions League-kampagnen for alvor gik i vasken efter seneste spillerundes 1-1-kamp mod FC København i Parken.
- Afslutningerne gjorde forskellen. De var langt mere kliniske og præcise. João Pedro gjorde forskellen. Han er en virkelig vigtig spiller for Chelsea. Der er dog stor stolthed og tilfredshed. Selvom mere end halvdelen af holdet var ude, spillede vi bedre end Chelsea og fortjente meget mere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er ked af det. Jeg sagde til drengene, at den eneste skuffelse er [kampen mod] København, som nærmest dømte os ude, og i dag var vi tvunget til at spille mod en topklub – en klub, som vi ikke må glemme vandt VM og har ekstraordinære spillere både på bænken og på banen.
- Jeg er stolt, gentager jeg. Vi lagde pres på dem og skabte målchancer. Det er en skam. Vi fortjente at nå slutspillet, fortæller en nogenlunde fattet Conte ifølge TUTTO mercato.
Du kan finde højdepunkterne fra Napolis afgørende nederlag til Chelsea øverst i denne artikel.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
FC København
SSC Napoli
Champions League




































