Siden 2022 har Ajax og CF Pachuca været samarbejdsklubber, og det fortsætter et stykke tid endnu.
På sin hjemmeside oplyser Ajax, at samarbejdet er blevet forlænget frem til 2030.
- Vi er glade og stolte over at forlænge vores partnerskab med CF Pachuca i yderligere fem år.
- Dette partnerskab har været afgørende for at få begge klubber til at arbejde mod en fælles vision om at udvikle fodboldtalenter og udveksle ekspertise.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er engageret i at fortsætte dette langsigtede forhold, som vil styrke vores klubber og bidrage til den globale udvikling af fodbold gennem vores fælles indsats, siger Ajax' sportsdirektør Marijn Beuker til klubbens hjemmeside.
Ajax skriver videre på sin hjemmeside, at siden 2022 - hvor samarbejdet startede - har delegationer fra begge klubber besøgt hinanden for at udveksle viden om ungdomsudvikling og generel scouting.
Derudover har ungdomstrænere fra CF Pachuca været i praktik hos Ajax, mens også unge talenter fra CF Pachuca har været til prøvetræninger med Jong Ajax.

Ajax
Æresdivisionen



























