2026-06-21 17:13:52

Ajax ophæver med Oscar Garcia

Ajax oplyser, at klubben har ophævet kontrakten med Oscar Garcia, der stod i spidsen for klubben i foråret. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Oscar Garcia er færdig i Ajax. 

Den 53-årige spanier har fået ophævet sin aftale et år før udløb. 

Det oplyser Ajax søndag på sin hjemmeside. 

Oscar Garcia stod i spidsen for den hollandske storklub i foråret, men klubben ansatte tidligere på måneden Michel som ny cheftræner, og derfor var spørgsmålet, hvad der skulle ske med Garcia. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Ajax ophæver med Oscar Garcia
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Jordi Cruyff, der er teknisk direktør i klubben, sætter ord på beslutningen. 

- Oscar kom til Ajax U23 på et vanskeligt tidspunkt. Kort efter havde vi brug for ham på førsteholdet, og det var heller ikke en nem situation. 

- Vi er taknemmelige for hans indsats og ønsker ham selvfølgelig al mulig succes i den næste fase af hans karriere. 

Oscar Garcia har tidligere stået i spidsen for blandt andre Reims, RB Salzburg, Celta Vigo og Chivas. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce