2026-06-20 13:31:00

Akanji er ikke fan af vandpauser: Ødelægger rytmen

Manuel Akanji siger i et interview, at han ikke er en stor fan af de vandpauser, der er indlagt ved sommerens VM.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

VM er godt en uge gammel, men allerede nu ser det store samtaleemne ved turneringen ud til at være de vandpauser, som er indlagt.

Pauserne blev oprindeligt solgt ind som en mulighed for at få en tår vand i den stedvist ubarmhjertige hede i den nordamerikanske sommer.

Men det er siden blevet tydeligt, at de tre minutter lange pauser i midten af hver halvleg er blevet en mulighed for de amerikanske TV-netværk til at lægge en reklameblok ind.

Reklamer undervejs i kampene er normen i amerikansk sport, men det går meget imod den klassiske seeroplevelse af en fodboldkamp. Særligt i og med det til tider har medført, at TV-seere har misset dele af kampen.

Schweiz og Inters centerback Manuel Akanji er heller ikke udelt fan af pauserne, erkender den 30-årige stopper i et interview med Gazetto dello Sport:

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Akanji er ikke fan af vandpauser: Ødelægger rytmen
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

- Nej, jeg er ikke den store fan. Jeg forstår de organisatoriske og kommercielle årsager. Jeg forstår godt, at der kan lægges reklamer og andre aktiviteter ind under de pauser, sagde Akanji.

- Men som fodboldspiller synes jeg, at de ødelægger kampens rytme. Hvis et hold er presset, kan en pause hjælpe dem, fordi den giver mulighed for taktiske justeringer.

- Omvendt kan den også afbryde et holds gode momentum.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit

Hattrick | Afsnit 113

Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.

Læs mere
-9:29

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce