Så kan FCK-fansene godt sætte et kryds i kalenderen tirsdag den 5. august, for en stor kamp er på programmet.
Malmö FF er nemlig gået videre til tredje runde af Champions League-kvalifikationen efter en samlet 5-1-sejr over lettiske FC RFS.
Og her venter de danske mestre fra FC København, som tirsdag slog FC Drita fra Kosovo ud af turneringen.
Der er altså tale om lidt af brag, når de to skandinaviske sværvægtere mødes allerede på tirsdag i det første af to opgør på Eleda Stadion i det svenske.
Returkampen finder sted en uge senere i Parken.
Malmös sejr onsdag aften kom i hus på en scoring fra den montenegrinske angriber Sead Haksabanovic i første halvleg, inden det lettiske mandskab skulle spille en halv time i undertal, fordi deres spiller Janis Ikaunieks modtog en rød billet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Svenskerne vandt det første opgør med 4-1, så avancementet var mere eller mindre grundlagt allerede i sidste uge.
Malmö FF og FC København mødte hinanden to gange i Europa League-gruppespillet i 2019.
Dengang endte det uafgjort i Sverige, mens københavnerne, der dengang var ledet af Ståle Solbakken, tabte med 0-1 i den danske hovedstad.
Malmö FF er forsvarende svenske mestre.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Malmö FF
Champions League




































