2025-01-10 10:18:00

Andreas Jungdal tæt på skifte til Belgien

Andreas Jungdahl er ifølge Bolds oplysninger tæt på belgiske Westerlo på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 21. runde

FT

WES

1 - 2

STT

Andreas Jungdal går nogle afgørende dage i møde.

Den danske U21-landsholdskeeper er på vej væk fra Cremonese i Italien i jagten på mere spilletid, og nu tyder alt på, han har fundet en løsning.

Ifølge Bolds oplysninger er Andreas Jungdal tæt på et skifte til belgisk fodbold. 

Jupiler Leagues nummer 12 fra Westerlo har fået øjnene op for keeperen og har nu planer om at slå til i indeværende transfervindue. 

Som Bold forstår det, bliver der i første omgang tale om en lejeaftale, så Jungdal kan få lov til at vise sig frem i Westerlo-buret, og går opholdet, som det skal, kan belgierne senere benytte sig af en købsoption.

Artiklen fortsætter efter billedet

Jupiler Pro League -Andreas Jungdal tæt på skifte til Belgien
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Cremonese har fortsat store forventninger til Jungdal, der slog sit navn fast som en del af målmandsteamet i AC Milan for et par år siden, og man anser ham stadig som et potentielt stort salg.

I indeværende sæson har danskeren dog været langt fra spilletid, efter at Serie B-klubben i sommer hentede Andrea Fulignati i US Catanzaro.

Derfor har danskeren ikke været i aktion på den anden side af sommerferien, og det har Westerlo altså planer om at udnytte.

Jungdal har i længere tid været på radaren i den belgiske klub. Allerede i sommer tog Westerlo kontakt til Cremonese om danskeren, men dengang fandt parterne aldrig en løsning. 

Det er man tæt på nu.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det er gode nyheder for Jungdal, som gerne vil med Danmark til U21-EM til sommer.

Den italienske transferjournalist skrev torsdag aften, at Jungdal har kurs med Westerlo.

Jungdal har gennem hele kvalifikationen været en del af den danske trup, men manglende spilletid i foråret kan i sidste ende koste en plads i EM-truppen.

Et skifte til Westerlo kan derfor hjælpe Jungdal med til sommerens EM med det danske U21-landshold.

22-årige Andreas Jungdal har været i Cremonese siden 2023. Han kom til klubben på en aftale frem til 2026.

Keeperen har fået sin fodboldopdragelse i Vejle Boldklub. Siden tog han til AC Milan.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 21. runde

FT

WES

1 - 2

STT

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce