


Natten til onsdag var der gang i den brasilianske Serie A.
Martin Braithwaite startede inde for Gremio i et opgør mod Fortaleza, og danskeren gjorde i den grad opmærksom på sig selv.
Ti minutter inde i kampen blev Gremio tildelt et straffespark, som Braithwaite tog sig sikkert af.
Bare fem minutter senere fik han ansvaret fra pletten igen, hvor han endnu engang fandt netmaskerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fortaleza reducerede på et hovedstød efter 24 minutter, men der faldt ikke flere mål, og således vandt Gremio 2-1 på to kasser af Braithwaite.
Gremio ligger nu på 14. pladsen i den bedste brasilianske række, mens Fortaleza er nummer 18.
34-årige Braithwaite har spillet 50 kampe og scoret 23 mål for Gremio.

Fortaleza
Gremio
Serie A



































