Taulant Xhaka sagde lørdag farvel til FC Basel.
I den anledning var hans bror, Granit Xhaka, på plads på St. Jakob-Park, hvor Basel spiller.
Her kom Granit Xhaka med en lidt kryptisk melding om sin fremtid.
- Jeg kan fortælle jer en ting. Én Xhaka forlader klubben, men snart vil den anden være tilbage, udtaler Granit Xhaka ifølge Sky Sport Germany.
Både FC Basels præsident og sportsdirektør har været ude at af afvise, at de skulle være interesseret i at hente schweizeren tilbage allerede nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Granit Xhaka og Leverkusen havde en fænomenal sæson i fjor, hvor de vandt både Bundesligaen og den tyske pokalturnering, men i år er det ikke blevet til noget sølvtøj.
Generelt ligner det, at Leverkusen er i gang med en udrensning i truppen frem mod næste sæson. Både af spillere der skal sælges dyrt og andre, der er kommet op i alderen.
Xabi Alonso skal være træner i Real Madrid, Jonathan Tah er på vej til Bayern, Florian Wirtz ser ud til at skifte til Liverpool, Jeremie Frimpong det samme, Alejandro Grimaldo er rygtet til Real Madrid, mens flere afslutter deres lejemål.
Og nu kan 32-årige Granit Xhaka også smutte til sin barndomsklub. Det skal dog siges, at han har spillet alle på nær den sidste kamp i Bundesligaen - det har dog ikke været med lige så højt et niveau som i mesterskabssæsonen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Basel
Bayer Leverkusen
Bundesliga
Super League


























