Transfervinduet nærmer sig sin afslutning.
I AGF har det været en travl sommer, hvor man både har forstærket sig, sagt farvel til spillere og spillet europæisk fodbold og Superligaen.
Det står fast, at AGF som minimum skal spille Conference League, og det betyder, at de danske mestre nu ser ind i et par uger, hvor man meget gerne vil hente nyt blod.
Det siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til Mediano.
AGF-bossen bliver spurgt, hvor mange han håber på at kunne præsentere, inden transfervinduet lukker i.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mellem 1-3. Det håber vi selvfølgelig, at vi lykkes med, men jeg har også sagt, at vi skal lykkes med spillere, der kan hjælpe os eller afhjælpe med minutter.
- Vi bliver trængt på, at vi som minimum skal spille seks kampe ekstra i efteråret. Måske otte. Hvem ved.
- Det er en hård, yderlig belastning. 11 gange 6 gange 90. Det giver mange minutter, og de skal lige nu fordeles på nogenlunde samme trupstørrelse, som vi havde i sidste sæson.
- Med det ekstra tryk, der er, kunne vi godt tænke os en til tre spillere. Det er målsætningen, men det skal være spillere, der kan styrke os og ikke en polstring, siger han.
AGF er igen i aktion fredag aften, hvor Viborg FF venter.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
AGF
3F Superliga



































