'Der Stopper' er gået bort.
Dortmund oplyser på sin hjemmeside, at en af klubbens største spillere gennem tiden, Wolfgang Paul, er død i en alder af 86 år.
Han sov stille ind søndag efter længere tids sygdom.
- Den her nyhed gør os utroligt kede af det. Wolfgang var beskeden og jordnær. En loyal sjæl. Et ærligt menneske. Et helt igennem fint menneske. Et BVB-ikon, siger BVB-præsident Hans-Joachim Watzke og tilføjer.
- Wolfgang var mere end en ven. Jeg kommer til at savne ham meget. Vores tanker går til hans familie, især hans kære hustru Almuth, som altid var ved hans side.
Artiklen fortsætter efter billedet

Wolfgang Paul kom til Dortmund i 1961 og nåede siden at spille 240 kampe over ni år.
Han var med til at vinde flere titler med Dortmund, som med 'Der Stopper' på holdet vandt det tyske mesterskab (1963), DFB-Pokal (1965) og pokalvindernes Europa Cup (1966).
Paul blev hurtigt en profil og fik kælenavnet 'Der Stopper' på grund af sine præstationer i midterforsvaret i Dortmund. Han blev også udnævnt til anfører i klubben fra 1965 til 1968.
Han blev efter karrierestoppet fortsat hyldet i Dortmund, da han blev æresmedlem, klubbens første æresanfører og ikke mindst modtager af klubbens guldnål for tiden i Dortmund-trøjen.
Borussia Dortmund trauert um eine seiner größten Persönlichkeiten. Wolfgang Paul, Kapitän der Europapokalsieger-Mannschaft von 1966, ist am 28. Juni nach langer Krankheit im Alter von 86 Jahren friedlich eingeschlafen. Die schwarzgelbe Welt steht still.https://t.co/LXTVSmVlVW pic.twitter.com/dogAgqo7sB
— Borussia Dortmund (@BVB) June 28, 2026

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
Dortmund
Bundesliga































