2022-02-15 12:49:00

DS-klub gafler rivals profil: Jagtet ham længe

Tårnby FF-sportschef Carsten Salomonsson siger til LigaBold.dk, at klubben henter B 1908-profilen Axel Uzan. Klubben har været ude efter ham siden i sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tårnby FF havde egentlig sagt, at det var slut med at hente flere spillere i denne vinterpause, men denne her tilgang kunne Tårnby FF ikke sige nej til.

Carsten Salomonsson og co. har nemlig sikret sig en forstærkning, som klubben har jagtet i et halvt år.

Der er tale om Axel Uzan, der kommer til fra en anden Amager-klub B 1908. Tårnby-sportschef Carsten Salomonsson siger til LigaBold.dk, at Uzan i længere tid har tænkt sig om, hvor han skulle han.

- Vi har fået en tilgang, som vi snakkede med i sommer, og som vi også har snakket en del med i vinter. Det er Axel Uzan fra B 1908, siger Carsten Salomonsson til LigaBold.dk og tilføjer:

- Vi havde en lang samtale med ham i sommer, hvor han blev i 08'erne, og så har vi haft en snak i vinter. Han har været ude at prøve nogle forskellige steder, men han er blevet enig med sig selv om, at han gerne vil være hos os. Derfor er han startet op her.

Offensivspilleren har tidligere spillet divisionsfodbold for HIK, og han har også en fortid i Herlev og B93.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han er en virkelig god offensiv midtbanespiller. Han er god med bolden og teknisk, siger sportschefen.

På trods af en stor trup, så mener sportschefen, at Tårnby FF har manglet lidt på den sidste tredjedel af banen.

- Vi er lidt tynde deroppe, da Mo (Mohammad Ali, red.) stadig ikke er klar. Derfor har vi valgt at tage Axel (Axel Uzan, red.) ind. Vi havde ellers lukket af, men lige ham har vi prøvet at få et halvt år, da han endelig havde tænkt sig godt og grundigt om, siger Carsten Salomonsson til LigaBold.dk.

Tårnby FF indtager andenpladsen i Danmarksserien Pulje 2 med fire point op til AB Tårnby. Amager-rivalen B 1908 er derimod placeret som nummer ni i samme pulje.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0