Morten Duncan Rasmussen har hidtil i denne sæson optrådt i 17 Superliga-kampe for AGF. I 13 af dem har han været en del af startopstillingen, mens han i de sidste fire har været brugt som indskifter.
Det har medført, at angriberen i løbet af efteråret har scoret fire mål, og det er ikke nok, mener han.
- Jeg har ikke været tilfreds med mine egne præstationer. Efteråret har været lidt turbulent, jeg er røget ind og ud af holdet. Det er ikke den bedste måde at komme til at præstere på. Men jeg er stadig ikke tilfreds med det antal mål, jeg har lavet, siger Duncan til Jyllands-Posten.
I sidste sæson havde Morten Duncan Rasmussen efter 19 runder scoret seks mål.


AGF
3F Superliga































