2024-09-20 10:45:00

Dyhrs USA-eventyr kuldsejlede: Havde det ikke godt

Nikolas Dyhr fortæller i et interview med Bold om sit ophold i USA, der slet ikke blev, hvad han havde sat næsen op efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 1. runde

FT

SJE

1 - 2

STL

- Jeg tænkte: 'Det skal jeg fandeme ikke'.

Da Nikolas Dyhr første gang hørte om muligheden for at skifte til MLS-klubben St. Louis City, var den daværende FC Midtjylland-back på ingen måde overbevist.

- Så fremlagde de lidt mere og viste, at de er begyndt at bruge unge spillere og sælge dem videre, så min ambition var at udvikle mig derovre og så komme tilbage til Europa på en højere hylde.

Men sådan gik det ikke.

Efter et halvt år i USA og blot fem optrædener for St. Louis City valgte 23-årige Nikolas Dyhr at skifte til Randers FC.

- Det var lidt kaotisk og ikke ligefrem det, jeg håbede på. Jeg følte ikke selv, at jeg fik chancen, men de kan selvfølgelig også have deres grunde til, at jeg ikke spillede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -Dyhrs USA-eventyr kuldsejlede: Havde det ikke godt
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Jeg ser det sådan, at jeg er glad nok for, at jeg prøvede det, og så gik det ikke, som jeg håbede, men det var en oplevelse, som jeg kan tage med videre.

- Når man bor alene på et helt andet kontinent, giver det noget hår på brystet, så det skal nok give noget i den lange ende i hvert fald, siger Dyhr til Bold.

Havde det ikke godt menneskeligt
Hvor andre måske tager til USA for oplevelsen eller pengene, tog Nikolas Dyhr primært derover grundet sportslige ambitioner.

- Når man sidder derovre selv og kun er der på grund af fodbolden, så er det sgu tungt, når man ikke spiller. Familien og min kæreste var jo herhjemme, så det kunne godt blive nogle lange dage.

Dyhr fik aldrig for alvor en forklaring på, hvorfor det ikke blev til mere spilletid, end tilfældet var.

- Jeg snakkede også med folk omkring mig om, hvad der lige var sket, men jeg fik aldrig rigtig svar på det. De kan have deres grunde, og det er også fair. 

- Heldigvis var de søde nok til at lade mig gå relativt hurtigt, og det er jeg da glad for.

Gav du op for hurtigt?

- Det kan jeg godt forstå, hvis man synes, og det kan da godt være, men jeg havde det heller ikke godt menneskeligt.

- Det er også vigtigt for mig at være glad uden for banen, og når jeg tog derover for at spille fodbold og efterlod alt, så er det tungt, hvis man ikke spiller.

Foto: St. Louis City

Nu er Nikolas Dyhr kommet godt fra start i Randers, hvor han med det samme er blevet fast mand på venstrebacken.

- Det har været nemt at falde til i truppen, for det er mange gode gutter, og jeg synes, jeg passer fint til spillestilen. Spillere og trænere har taget godt imod mig, så jeg er superglad for det.

- Randers kom ind i billedet relativt tidligt i vinduet. De har også været interesseret i tidligere vinduer, så da jeg fik at vide, at de var klar igen, var det egentlig en no-brainer, siger Dyhr til Bold.

Foreløbig er det blevet til otte kampe og et enkelt oplæg i den lyseblå trøje.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 1. runde

FT

SJE

1 - 2

STL

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce