Esbjerg fB har købt Gustav Bjerge i FC Midtjylland.
Vestjyderne har præsenteret Bjerge på en kontrakt frem til sommeren 2030, og det skaber stor glæde hos sportschef Sebastian Brydegaard.
- Gustav Bjerge er en talentfuld midterforsvarer med et stort potentiale, og vi er rigtig glade for, at det er lykkedes os at hente ham til EfB.
- Gustav kommer fra et stærkt miljø hos FCM, hvor han blandt andet har været anfører på U19-holdet og senest fået værdifuld seniorerfaring i Hobro i den seneste sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Gustav er en spiller, der står for hårdt arbejde, og som elsker duellerne, men som samtidig har et fremadrettet blik i sit spil. Det er nogle kvaliteter, vi sætter stor pris på, og vi ser Gustav som en spiller, der passer rigtig godt ind i vores spillestil, siger Sebastian Brydegaard til klubbens hjemmeside.
Den 20-årige midtstopper spillede i den seneste sæson 22 kampe for Hobro IK, hvor han var udlejet.
Nu er han klar til at tørne ud for Esbjerg fB.

Esbjerg fB
Betinia Liga



































