Blackburn Rovers førte med 1-0 hjemme mod Ipswich, der havde fået en mand udvist, i lørdags, da de to mandskaber mødtes i Championship.
I det 79. minut besluttede kampens dommer at blæse opgøret af, da der i længere tid var faldet en kraftig mængde regn, der gjorde det svært at spille videre.
Det engelske ligaforbund, EFL, oplyser torsdag, at opgøret skal spilles om fra starten af.
I meddelelsen forklarer EFL beslutningen med følgende forklaring.
- Bestyrelsen overvejede grundigt alle tilgængelige muligheder i overensstemmelse med bestemmelserne sammen med indsigelser fra begge klubber.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det blev i sidste ende besluttet af et flertal, at kampen skulle spilles om i sin helhed.
- Beslutningen følger den seneste tids præcedens vedrørende aflyste kampe og har til formål at opretholde integriteten af ligakonkurrencen, som så vidt muligt bør baseres på et komplet sæt kampe, der spilles til en afslutning på dagen, står der bland andet i meddelelsen fra EFL.
Forbundet oplyser endvidere, at det har været en vanskelig proces at finde en afgørelse i sagen, hvorfor de i fremtiden, i samhør med klubberne i ligasystemet, skal skabe nye retningslinjer, hvis der sker lignende tilfælde.
EFL oplyser, at der endnu ikke er fastlagt en ny dato for opgøret.

Blackburn
Ipswich
Championship




































