Rasmus Falk var i mange år en nøglespiller og en af de mest markante profiler i FC København.
Nu er midtbanespilleren vendt hjem til OB, og i optakten til den nye sæson deltog han i et interview med Viaplay. Her gav Falk udtryk for sin utilfredshed med at have tilbragt tid på tribunen i sin afsluttende periode i FCK.
Efter søndagens OB-sejr mod Viborg stod anføreren klar til at uddybe det omdiskuterede interview.
– Det er simpelt nok. Hvad lægger du fokus på, og hvornår stopper du klippet. Det var et langt interview, jeg lavede, og så synes jeg måske ikke, at det er helt fantastisk klippet sammen, indleder Rasmus Falk.
– Jeg beskrev en situation, som alle fodboldspillere i verden vil være trætte af, og det er en vel en del af sporten. Men så bliver det sådan noget overskrift-noget, og så prøver man ligesom at gøre det til, at der har været et eller andet. Jeg har haft en fantastisk tid derover, og det er der ingen, som er i tvivl om.
I Viaplay-interviewet fortæller Falk om en tid i FCK-trøjen, hvor han blev sendt på tribunen, hvilket han har beskrevet som "det mest trælse, jeg havde prøvet i min tid derovre".
Artiklen fortsætter efter billedet

Falk uddybede netop denne formulering efter søndagens kamp mod Viborg.
– Vi kan godt gå ned i ord, og det er lidt et afsluttet kapitel. Det eneste, som det handler om, er, når man som fodboldspiller møder op og tror, at man skal være en del af en fodboldkamp, og så skal man ikke være en del af en fodboldkamp, at det er træls for alle i hele verden.
– Værre og større er det ikke, og så behøves man ikke at lave en ny og stor nyhed ud af. Det er ikke noget, der fylder nu, men når man bliver spurgt på det tidspunkt, så er jeg en ærlig mand og fortæller, hvad jeg har oplevet.
Rasmus Falk gjorde søndag eftermiddag – efter ni år i FCK – comeback på Energy Nature Park som OB-spiller.
Det kan du læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga




































