FC København oplyser tirsdag, at de har indgået en samarbejdsaftale med FC Damsø.
Aftalen, hvis den bliver godkendt på Damsøs generalforsamling den 3. januar, kommer til at betyde, at FCK overtager FC Damsøs plads fra den 1. juli 2024. FC Damsø optræder lige nu i 2. division.
FCK-kvinder kommer til at have tre moderklubber, som er B1903, KB og Damsø.
Klubben kommer til at træne på KB's anlæg på Frederiksberg, men det er endnu ikke afklaret, hvor klubbens hjemmekampe skal spilles.
- Det er et stort og vigtigt skridt for etableringen af et stort kvindehold i København, som er en af de målsætninger, vi har i vores strategi i F.C København. Vi glæder os meget til at udvikle kvinde- og pigefodbolden i byen og i Danmark sammen med FC Damsø.
- Der er ingen tvivl om, at vi har høje mål og store ambitioner over tid. Men som vi hele tiden har sagt, så er det afgørende for os, at vi er grundige og tålmodige, så vi skaber en solid og stærk platform for kvindefodbold i FCK og København. Målet er at samle København på ny og skabe de bedste rammer for, at de dygtigste piger kan udvikle sig og at endnu flere begynder at spille fodbold, siger direktør i F.C. København, Jacob Lauesen, i en pressemeddelelse.
FCK oplyser også, at de kommer til at lave en talentafdeling.
- Talentarbejdet bliver en afgørende brik i udviklingen af FCKs kvindefodbold, og vi har også her store ambitioner med den del.
- Her vil KB og B1903 spille en vigtig rolle og F.C. København har en talentafdeling på internationalt niveau for herre, som vi vil bruge som model for den kommende for piger, siger Rebecca Steele, der er projektchef i FCKs kvindefodbold.
FCK understreger også, at aftalen med Damsø kun gælder på kvindesiden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga



































