
1-0 og 1-0.
På papiret kan det ligne et sikkert FC København-avancement til pokalfinalen, men sådan var det ikke nødvendigvis.
FCK haltede spillemæssigt og måtte se Viborg være nærgående i en del situationer i Parken.
Et klassemål fra Lukas Lerager gjorde dog forskellen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er dejligt. Jeg er selvfølgelig glad for at vinde kampen, men det var ikke det kønneste. Mange personlige og uprovokerede fejl, hvor vi stressede, siger Lerager til Viaplay.
På bolden var FCK under niveau.
- Det er jo ikke godt nok, men vi vinder kampen, og det er det, der handler om her til sidst på sæsonen, så på den måde er jeg tilfreds.


FC København
Oddset Pokalen



































