I midten af december blev assistenttræner Niels Lodberg og First Team Coach Arne Sandstø fyret i FC Midtjylland.
Fodbolddirektør Peter Sand forklarer nu, at der var behov for nye kompetencer i FCM's trænerteam.
Det siger han i et interview med Viaplay.
- På daværende tidspunkt stod vi et godt sted sportsligt. Vi står på et solidt fundament, og vi ligger på en delt førsteplads i Superligaen, mens vi stadig selv kan afgøre det i Europa.
- Derfor har vi efter grundig overvejelse kigget på, hvad der skal til for at højne niveauet endnu mere. Der vurderede vi, at det var nødvendigt at tilføre nye kompetencer til vores trænerteam, siger Sand, der fremhæver indsatsen til træning som noget, der skal løftes.
FCM-bossen understreger i samme interview, at en fyring af cheftræner Thomas Thomasberg på ingen måde har været på tale
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da Thomasberg kom til, lå vi på en syvendeplads, og vi var et dårligt sted. Det er kun lidt over et halvandet år siden. Vi er kommet tilbage på sporet, har vundet Superligaen og spillet europæisk.
- Thomasberg har bevist sit værd. Han er en mester, og det har slet ikke været et tema at afskedige ham. Vi er mega glade for ham, og vi ser frem til foråret, siger Sand.
Du kan se hele interviewet med FCM-bossen i videoen her i artiklen.
Allan K. Jepsen har overtaget jobbet som First Team Coach, mens Morten 'Duncan' Rasmussen er ny assistenttræner under Thomas Thomasberg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




































