2026-05-17 19:56:40

FCN vandt bronze efter fantomhalvleg

FC Nordsjælland gjorde arbejdet færdigt og vandt bronze i Superligaen, da man slog Sønderjyske med 4-1 efter en imponerende første halvleg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

SØN

1 - 4

FCN

6'
01
Levy Nene
Mål
13'
02
Runar Robinsønn Norheim
Mål
39'
03
Runar Robinsønn Norheim
Mål
49'
13
Magnus Jensen
Mål på straffe
86'
14
Ibrahim Adel
Mål

Bronzen skal hjem til Farum igen!

Det kan FC Nordsjællands fans på Sydbank Park passende synge, da Farum-klubben netop har sikret sig tredjepladsen i Superligaen.

Bronzemedaljerne kom i hus søndag aften i en hektisk afsluttende runde, hvor hele tre klubber havde mulighed for at snuppe dem.

FC Nordsjælland formåede dog på imponerende vis at gøre arbejdet færdigt mod konkurrenterne fra Sønderjyske, da cheftræner Jens Fønsskov Olsen kørte rundt med sønderjyderne.

Efter første halvleg var bronzen allerede på plads.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN vandt bronze efter fantomhalvleg
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Der skulle kun gå seks minutter, før Levy Nene havde fundet vej til netmaskerne, og så gik det lige pludselig stærkt med gæsterne fra Nordsjælland.

Syv minutter senere var Mark Brink igen i oplæggerens rolle, da han spillede den dybt til Runar Norheim, som gjorde arbejdet færdigt ved at sparke bolden i det lange hjørne.

Efterfølgende vågnede Sønderjyske op for en stund og viste bedre takter, men lige inden pausen blev man sendt tilbage i sækken af en storspillende Norheim.

Endnu engang viste Norheim klassen, da han blev spillet fri og var iskold foran Nicolai Flø i målet. Det begyndte nu for alvor at lugte af bronze i Nordsjælland.

I anden halvleg kom der lidt spænding, da Magnus Jensen reducerede til 1-3 på et hjørnespark efter 49 minutter. Men Sønderjyskes comeback udeblev, selvom man i anden halvleg kom tæt på.

Man fik blandt andet annulleret et mål grundet en offside i slutminutterne.

Dermed sluttede det med en sejr til FC Nordsjælland, som endda fik endnu et mål at gå hjem på. Et fremragende angreb endte med, at Ibrahim Adel til sidst kunne banke bolden op i nettaget.

FC Nordsjælland kunne ved slutfløjt derfor fejre en sejr på 4-1 samt bronzemedaljerne.

Det er FC Nordsjællands bedste placering i Superligaen siden 2023, hvor man sluttede på andenpladsen bag FC København.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

SØN

1 - 4

FCN

6'
01
Levy Nene
Mål
13'
02
Runar Robinsønn Norheim
Mål
39'
03
Runar Robinsønn Norheim
Mål
49'
13
Magnus Jensen
Mål på straffe
86'
14
Ibrahim Adel
Mål
Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce