2020-11-28 19:35:57

Feher om Thelander: En fantastisk præstation

Peter Feher havde store ord tilovers for Rasmus Thelander, der lørdag eftermiddag spillede en stor rolle i en stærk defensiv præstation fra AaB mod FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det lykkedes AaB at holde de forsvarende mestre fra FC Midtjylland fra fadet i de to mandskabers opgør på MCH Arena lørdag eftermiddag.

Den præstation skal Rasmus Thelander have stor del af æren for, mener AaBs cheftræner, Peter Feher, der storroste sin spiller efter kampen.

- Det er en fantastisk præstation. Han kommer i vejen for rigtig meget. Han dæmmede næsten op ene mand mod det, FC Midtjylland kom med. Han fandt hele tiden gode placeringer uden at blive trukket for langt frem. Det var en rigtig, rigtig god præstation af ham i dag, siger han til TV3 Sport.

Peter Feher indrømmer, at der godt kunne have været dømt straffespark, da Rasmus Thelander rev Dion Cools omkuld, og i det store hele er han derfor også tilfreds med AaBs ene point.

- Nu, hvor jeg er faldet lidt til ro, så er jeg tilfreds med det ene point. Også taget i betragtning af, at VAR nævnes og den store chance, de får. Vi havde også vores muligheder, men dem fik vi desværre ikke udnyttet. Det, jeg er stolt af, er, at kampen ligger, som vi vil have den i rigtig, rigtig store dele af den. Vi får styr på Sisto og Dreyer, så kampen forløber egentlig, som vi vil have det, tilføjer han.

0-0-resultatet efterlader AaB på en fjerdeplads. De fører med ét point over AGF, der søndag møder FC Nordsjælland på udebane.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce