Premier League -Flot Eriksen-assist i danskerbrag mod Højbjerg
2019-09-28 17:57:13
Foto: Getty Images

Flot Eriksen-assist i danskerbrag mod Højbjerg

Christian Eriksen var kampafgørende, da Tottenhams ti mand slog Southampton med 2-1 i Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 7. runde

FT

TOT

2 - 1

SOU

24'
10
Tanguy Ndombélé
Mål
31'
10
Serge Aurier
To gule kort
39'
11
Danny Ings
Mål
43'
21
Harry Kane
Mål

Tottenham havde med blot to sejre i Premier Leagues seks første kampe hårdt brug for en sejr i dagens kamp mod Southampton.

Gæsterne var et point efter Tottenham i tabellen inden dagens kamp. Både Christian Eriksen, Jannik Vestergaard og Pierre-Emile Højbjerg var med fra start i dagens opgør.

Kampen startede i et højt tempo, og der var optræk til chancer i begge ender. Det var Højbjerg, som kom frem til den første gode mulighed, men hans afslutning blev reddet af Hugo Lloris. 

I stedet var det Tottenham, som tog føringen midtvejs i halvlegen, da Tanguy N'Dombele modtog bolden fra Son Heung-Min, og N'Dombeles kraftfulde afslutning gik i mål. 

Fem minutter senere blev hjemmeholdet reduceret til ti mand, da Serge Aurier modtog sin anden advarsel, da han hev i nødbremsen. 

Fem minutter før pausen var det så Lloris' tid til at dumme sig, da han forsøgte at drible med bolden foran eget mål. Franskmanden blev i stedet tacklet af Danny Ings, som derefter kunne sende bolden i et tomt mål.

I slutningen af første halvleg bragte Tottenham sig dog foran igen, denne gang takket være flot overblik fra Christian Eriksen. 

Efter en hurtig omstilling modtog danskeren bolden midt i feltet, og han prikkede bolden videre med en fiks førsteberøring, og så kunne Harry Kane flot sende sit femte sæsonmål i kassen. 

I anden halvleg havde Kane muligheden for at betale Eriksen tilbage, men i stedet for at aflevere bolden til en fri Eriksen tog Kane sig for meget tid, og chancen løb ud i ingenting. 

Southampton kom dog også frem til deres andel af chancer, og kun en god redning af Lloris forhindrede James Ward-Prowse i at komme på måltavlen. 

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og med dagens tre point er Tottenham nu nummer fire i Premier League 

 

 

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 7. runde

FT

TOT

2 - 1

SOU

24'
10
Tanguy Ndombélé
Mål
31'
10
Serge Aurier
To gule kort
39'
11
Danny Ings
Mål
43'
21
Harry Kane
Mål
Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce