











Det norske landshold leverede tirsdag aften en magtdemonstration hjemme mod Moldova i VM-kvalifikationen.
Ståle Solbakkens mandskab blæste Moldova af banen og vandt 11-1.
Undervejs i kampen scorede målmaskinen Erling Haaland fem mål. Det siger sig selv, at den slags ikke sker ret ofte.
Ifølge VG skete det senest i 1948, da Odd Wang Sørensen gjorde det samme. Det er altså 77 år siden.
I et interview med TV 2 Norge reagerede Haaland:
- Det er ret sygt, må jeg sige. Der er virkelig ikke mere at sige, det taler for sig selv, lød det fra den norske stjerne.
Med sejren er Norge på 15 point efter fem kampe. Der er seks point ned til Italien på andenpladsen - italienerne har dog en kamp i hånden.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere

Norge
VM kval. UEFA





































