Viktor Højbjerg tager turen fra Frederiksberg til Aarhus.
Den 22-årige keeper forlader FA 2000, da han i stedet har skrevet under på en kontrakt med Aarhus Fremad.
Det meddeler Aarhus-klubben på sin hjemmeside.
- Viktor har vist sig godt frem hos FA 2000 i foråret. Så godt at vores trænerteam fik øje på ham.
- Vi ser det her som en investering i fremtiden, og vi tror på, at vi kan være med til at udvikle Viktor yderligere, siger direktør Jesper Blicher.
Viktor Højbjerg har været vidt omkring i sin karriere.
Han har tidligere været forbi flere klubber i form af Angelina og Des Moines i USA, mens at han også har tørnet ud for Pegia 2014 i Cypern.
Men nu gælder det Aarhus Fremad for Højbjergs vedkommende.
Aarhus Fremad oplyser ikke, hvor lang en aftale der er tale om.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Aarhus Fremad
Betinia Liga




































