Hoccine Derrar stopper i Fremad Amager.
Den 25-årige midtbanespiller har nemlig fået ophævet sin aftale et halvt år før tid.
Det oplyser CampoBet 2. divisionsklubben tirsdag på sin hjemmeside.
David Boysen, der er klubejer og sportschef, sætter ord på beslutningen.
- Få uger inden vi overtog klubben, brækkede Høs benet på værste vis. Vi har forsøgt i 10 måneder at gøre vores bedste for, at Høs har haft en så nem hverdag som muligt.
- Høs er tilbage i fysisk form og klar til at spille fodbold, efter en fantastisk indsats af ham.
- Men vi har snakket meget om, at hvis han skal stå så stærkt som muligt, når hans kontrakt løb ud til januar, så skal han ud og spille fodbold et sted, han er tættere på holdet, end det er lige nu hos os, siger David Boysen til klubbens hjemmeside.
Hoccine Derrar brækkede benet i oktober 2025 i en kamp for Fremad Amager mod FC Roskile, og han ikke været i aktion siden.
Tidligere tirsdag stoppede cheftræner John Bredahl også i Fremad Amager.
Det kan du læse mere om her.


Fremad Amager
CampoBet 2. division


























