Torsdag aften tager Brøndby IF hjemme mod HB Tórshavn i returopgøret i kvalifikationen til Conference League.
Det første opgør endte 1-1 på Færøerne, og kampen er derfor helt åben, når der fløjtes op på Brøndby Stadion.
Historisk set er et dansk hold aldrig blevet slået ud af en europæisk turnering, når de har været oppe mod et hold fra Færøerne.
Ifølge data fra superstats.dk, er det femte gang, at et dansk hold møder et færøsk hold i kvalifikationen til en europæisk turnering.
I alle de fire forhenværende tilfælde er det endt med et dansk avancement.
Artiklen fortsætter efter billedet

I de hidtil ni opgør mellem danske og færøske hold er det blevet til syv danske sejre og to uafgjorte kampe. Det er inklusivt Brøndbys 1-1-resultat på Færøerne torsdag i sidste uge.
Det andet opgør, der er endt uden dansk sejr mod et hold fra Færøerne, var en kamp mellem B36 Torshavn og FC Midtjylland i kvalifikationen til UEFA Cuppen i 2005. Den endte 2-2, men midtjyderne avancerede på trods, da de havde vundet det første opgør med 2-1.
Husk, at du kan se Brøndby mod HB Tórshavn i UEFA Conference League-kvalifikationen torsdag 31. juli kl. 19.30 med Bold+ og Disney+. Bestil Bold+ her og Disney+ her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
HB Tórshavn
ECL-kval






































