2024-04-05 07:21:03

Gaaei med kongekasse: Betød alt

Anton Gaaei scorede torsdag sit første mål i Ajax-trøjen, og det var en lykkelig dansker, der mødte pressen efter kampen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 29. runde

FT

FEY

6 - 0

AJA

Anton Gaaei har haft en hård tid i Ajax. Det kan der ikke være tvivl om.

Det kom blandt andet til udtryk efter hans mareridtskamp mod Feyenoord få måneder efter skiftet til Ajax, hvor han er impliceret i to mål og bliver flået ud i pausen. Efterfølgende var hans telefon fyldt med hadbeskeder, fortæller han blandt andet i Bold-podcasten TÆT PÅ.

Men danskeren har kæmpet og kæmpet for at bevise sit værd i det hollandske. Og torsdag kom forløsningen i kampen mod Go Ahead Eagles, der endte 1-1.

Her fandt et indlæg vej til danskeren, som herefter hamrede til bolden første gang. 

Med stor fart strøg bolden i kassen, og så fik følelserne ellers frit løb for Gaaei. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Gaaei med kongekasse: Betød alt
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg er glad for at vise, hvad jeg er i stand til. Målet betød alt.

 - Det har været en virkelig hård start, og jeg er meget glad – selvfølgelig ikke for det ene point – men for mit mål. Alt var ikke perfekt, men jeg er glad for min præstation.

- Det var noget af et mål. Jeg ved, jeg har et godt spark, så det var på tide, jeg viste det, fortæller forsvarsspilleren efter kampen til ESPN.

Se målet øverst i artiklen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 29. runde

FT

FEY

6 - 0

AJA

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce