Den hollandske klub Groningen har udstyret Jannik Pohl med en treårig kontrakt, og angriberen forlader dermed AaB for første gang i karrieren.
Og det er ikke helt tilfældigt, at Groningen har kastet sig over Pohl, fortæller sportsdirektør Ron Jans.
- Vi har fulgt Jannik siden 2017, hvor vores scout Jurrie Koolhof så ham. Derefter har flere af vores folk kigget på Jannik. Jeg ville selv have været i Danmark i slutningen af sidste sæson, men en skade hos Jannik gjorde, at turen ikke blev til noget, siger Ron Jans til Groningens hjemmeside.
- Jannik er kun 22 år gammel, han spiller på ungdomslandsholdet, og i vores øjne kan han udvikle sig yderligere.
- Jannik er en stærk angriber med fart og dybde i sit spil. Derudover arbejder han hårdt. Det er altsammen forcer, som vi kan bruge, og det er fremragende tilføjelser til de kvaliteter, vi i forvejen besidder på klubbens førstehold, siger Ron Jans.
Jannik Pohl nåede 76 kampe og 15 kasser for AaB.


AaB
Groningen
Æresdivisionen































