Fra 2008 til 2012 stod Pep Guardiola i spidsen for FC Barcelona med stor succes.
Her var spanieren med til at vinde Champions League to gange, mens han ligeledes førte den catalanske storklub frem til La Liga-titlen tre gange.
Det var på mange måder en god tid for Guardiola, men den kommer aldrig til at gentage sig.
De seneste år har Guardiola flere gange været sat i forbindelse med et skifte hjem til Barca, men nu slår han fast, at det ikke kommer til at ske.
– FC Barcelona? Det er ovre. Ovre for altid. Det var smukt, men det er slut, siger Pep Guardiola kort ifølge Footmercato.
Artiklen fortsætter efter billedet

Guardiola har i stedet sit fulde fokus på Manchester City, som han skal forsøge at få tilbage til tops i Premier League i den kommende sæson.
54-årige Pep Guardiola har været i City siden 2016 og har en kontrakt til sommeren 2027.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Barcelona
Premier League




































