I sommer hentede FC Nordsjælland brasilianske Bruninho til fra HB Køge, og i dag solgte FCN Bruninho videre til Kina for et stort millionbeløb.
Det er dog ikke noget, som kommer HB Køge til gode, da videresalgsklausulen ryger i lommerne på private investorer, fortæller bestyrelsesformand Kenneth Christiansen.
- Det var lokale investorer, der gjorde det muligt for HB Køge at hente kvalitetsspillere som Bruninho og Brandão til klubben, og som led i handlerne sikrede investorerne sig samtidig alle transferrettigheder på de to spillere, siger Christiansen til klubbens hjemmeside.
- Med Bruninhos skifte til kinesisk fodbold kan de se frem til at få et pænt udbytte af deres investering. Det var samme investorer, der ejede Eddi Gomes og transferrettighederne på ham, så da han blev solgt til først Esbjerg fB og siden videre til kinesisk fodbold, var det også HBK Players, der fik udbytte af deres investering.
Christiansen fortæller videre, at transferindtægterne, hvis Kristian Pedersen, som netop nu er til prøvetræning med Gladbach, bliver solgt, vil gå til HB Køge.


HB Køge
Betinia Liga





























