CampoBet 2. division -HIK ansætter Anton Leifsson som cheftræner
Foto: Kyle Hinkson/Unsplash
2026-06-25 17:39:14
Foto: Kyle Hinkson/Unsplash

HIK ansætter Anton Leifsson som cheftræner

Klubben har hyret Anton Leifsson som ny cheftræner, der kommer fra U19-holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

HIK har manglet en cheftræner, som efter seneste sæson måtte sige farvel til Daniel Simacon.

Klubben har nu hyret Anton Leifsson, som kommer fra U19-holdet.

Det oplyser klubben.

- Anton er en virkelig dygtig træner, som vi har kunnet følge tæt igennem flere år i HIK. Han har leveret et formidabelt stykke arbejde med - først vores U17 hold - og sidenhen U19, og han fortjener i den grad at stå med ansvaret for vores 1. senior fra i dag, siger sportschef Per Frimann. 

HIK sluttede på 6. pladsen i sidste sæson, og den afgående træner Daniel Simacon, der er skiftet til FC Roskilde, blev også hentet fra HIK’s eget akademi. 

Den nye cheftræner glæder sig over den nye udfordring.

- Jeg er megaglad for udnævnelsen og jeg vil nyde at arbejde med den her spillertrup, der har et stort potentiale – med blandingen af erfarne og unge spillere. Jeg har været i HIK siden 2018 og er stolt af at få den her mulighed, siger Leifsson.

Han har første træningsdag med HIK 2. juli. 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce