Noget kunne tyde på, at Patrick Olsen snart vender hjem til Danmark, men spørgsmålet er hvorhen.
Det rumænske medie iAMSport skrev lørdag, at Patrick Olsen er enig med AC Horsens om de personlige betingelser, og at Horsens har lagt et bud på 750.000 kroner til FC Dinamo, hvor Olsen har kontrakt til 2026.
Men AC Horsens er ikke alene om at være inde i billedet.
Ifølge Bolds oplysninger er en anden 1. divisionsklub i form af Hillerød nemlig med i kampen om Patrick Olsen.
Parterne har været i dialog igennem et stykke tid, og Hillerød forsøger at hente Patrick Olsen, men spørgsmålet er, om den nordsjællandske klub kan være med rent økonomisk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Storsatsende AC Horsens missede i den forgangne sæson oprykning til 3F Superligaen og endte som nummer tre i 1. division, hvor Hillerød blev nummer syv.
Patrick Olsen har både spillet under Horsens-træner David Nielsen og Hillerød-manager Christian Lønstrup tidligere i karrieren.
Han var en profil for først Helsingør og dernæst AaB, hvilket i 2020 fik AGF til at kapre midtbanespilleren.
I 2022 gik turen videre til polske Slask Wroclaw, inden FC Dinamo hentede Olsen i september 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AC Horsens
Dinamo Bukarest
Betinia Liga
Hillerød






























