
FC Nordsjælland stillede noget overraskende med unge Andreas Skovgaard i midterforsvaret, da de i mandags mødte FC Midtjylland.
Men det er en del af planen for forårssæsonen, at de unge spillere kastet i kamp, så klubben ved, hvor de skal investere til sommer, fortæller Kasper Hjulmand.
- Jeg mener, der skal investeres lidt i fremtiden også. Vi skal have nogle svar, og vi kan bruge foråret på at få nogle svar.
- Vi skal jo også finde ud af, hvad de unge gutter kan. Vi skal tænke på at forstærke os, men vi skal bare passe på med at forstærke os der, hvor vi er gode, siger Hjulmand til bold.dk.
18-årige Skovgaard har været inde omkring holdet i opstartsfasen og har imponeret cheftræneren.
- Andreas Skovgaard spillede i en kamp mod Elfsborg sammen med sin U19-makker Viktor Tranberg. De spillede supergodt, og han har siden bidt sig stille og roligt fast.
- Han har den venstrefod, vi ikke har haft siden (Andreas, red.) Bjelland, og det betyder, vi kan vende spillet bedre fra venstre mod højre. Vi kan spille mere med vinkler i vores spil.
- Jeg havde egentlig bare lyst til at slippe ham løs og se, hvad der skete. Vi ser virkelig den ro, han kan spille med. Han ligner jo ikke en, der spiller sine første minutter. Han er kun U19-spiller, siger Hjulmand.
Skovgaard fik sin debut mod Viborg.
bold@bold.dk


FC Nordsjælland
3F Superliga
































