FC København sparede flere af profilerne, da de i midtugen spillede sig videre i Sydbank Pokalen efter en tæt kamp mod Hillerød.
I dag stiller FC København dog op i stærkeste formation, og det er dermed de samme elleve spillere, som fik chancen i søndagens kamp i 3F-Superligaen mod FC Midtjylland. Dermed er Nicklas Bendtner igen henvist til en startplads på bænken.
Hos gæsterne fra Silkeborg er der tre ændringer i forhold til deres sidste ligakamp mod Lyngby, da Frederik Alves Ibsen, Anders Hagelskjær og Filip Lesniak er med i startopstillingen. De erstatter Dennis Flinta, Frederik Møller og Emil Holten i forhold til Lyngby-kampen.
Kampen mellem FC København og Silkeborg fløjtes i gang kl. 17.00.
FCK's startopstilling
Karl-Johan Johnsson - Pierre Bengtsson, Sotirios Papagiannopoulos, Victor Nelsson, Karlo Bartolec - Viktor Fischer, Carlos Zeca, Jens Stage, Rasmus Falk - Pieros Sotiriou, Michael Santos.
Silkeborgs startopstilling
Rafal Romo - Svenn Crone, Frederik Alves Ibsen, Jeppe Gertsen, Anders Hagelskjær - Filip Lesniak, Nicolai Vallys, Mathias Hebo Rasmussen, Mads Emil Madsen, Jeppe Okkels - Ronnie Schwartz.


FC København
Silkeborg IF
3F Superliga

































