Miraklet udeblev på Nature Energy Park, da OB søndag aften fik besøg af FC København, men selvom fynboerne havde flere gode perioder, så var der særligt én situation, der irriterede Søren Krogh efter kampen.
Andreas Cornelius' 2-0-scoring kom nemlig efter en omstilling, hvor OB-defensiven svigtede op flere gange.
- Jeg tror, vi talte fire situationer, hvor vi kunne have stoppet dem. Cornelius lignede Carl Lewis i forhold til måden, vi kom hjem på, og hvordan han kom i feltet på. Der er selvfølgelig nogle ting, jeg ikke er helt glad for i den situation, lød det fra OB-træneren efter nederlaget.
Overordnet set var Søren Krogh dog glad for det, hans mandskab formåede at skabe mod et FCK-mandskab, der ifølge OB-chefen sprudlede rent offensivt.
- Vi døde i forsøget, vil jeg sige. Vi får lagt et tryk, som man sjældent har på FCK, og som i store dele af kampe primært af farlige på deres omstillinger.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De er bare skarpe i afslutningsspillet og på den sidste del af banen. Det var et godt forsøg, selvom det klinger hult, når man står her og har tabt en fodboldkamp.
- Vi manglede noget kynisme, og det var den store forskel. Det havde de, og det havde vi ikke.
OB's nederlag betyder, at de bliver en del af nedrykningsspillet og skal kæmpe for overlevelse i Superligaen.
Aktuelt ligger OB med et forspring på fem point ned til Vejle Boldklub, der er rækkens aktuelle nummer 11.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
OB
3F Superliga
































