











FC Midtjylland vandt fredag aften pokalfinalen mod Brøndby efter straffesparkskonkurrence, og her strålede Jesper Hansen.
FCM-keeperen reddede både Dominik Kaiser og Josip Radosevic' forsøg, og efter en forfærdelig uge, hvor Jesper Hansen mistede sin lillebror i en trafikulykke, var det noget, han havde drømt om.
- At stå her i så vigtig en kamp og spille med min lillebror i tankerne, og at vi skriver historie med klubbens første pokaltitel, havde jeg kun drømt om.
- Det har været en meget hård uge, og jeg har en fantastisk familie og holdkammerater, der har hjulpet mig igennem.
- Efter den her weekend havde jeg ikke andet i hovedet, end at jeg skulle spille for min lillebror. Jeg dedikerer sejren til ham, siger Jesper Hansen til TV3+.


FC Midtjylland
Oddset Pokalen



































