


Allerede onsdag får Silkeborg mulighed for at rejse sig fra nederlaget i Brøndby.
Her spiller klubben fra Søhøjlandet det første af to opgør mod KA Akureyri i Conference League-kvalifikationen.
Kampen starter 69 timer efter, at Superliga-udekampen mod Brøndby sluttede søndag aften.
Det er dog ikke noget, som Kent Nielsen gider bruge krudt på.
- Vi er godt tilfredse med det, og hvis jeg skal komme med noget, er det, at det er den samme sang hver gang.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er naturligvis ærgerlige over, at vi spiller søndag aften og så igen onsdag, men den diskussion skal vi heller ikke blive ved med at åbne. Det må I (medier og journalister, red.) selv kaste jer ind i.
- Vi er glade for, at vi har muligheden for at spille europæisk. Det er en blåstempling af vores resultater, så vi spiller gerne tre gange om ugen, så længe det er muligt, slog Silkeborg-bossen fast efter klubbens 0-3-nederlag til Brøndby.
Der er kampstart mellem Silkeborg og KA Akureyri onsdag klokken 19.00.
Returopgøret spilles på Island en uge efter og kan ses eksklusivt med Bold+. Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga
ECL-kval


































