

Torsdag spiller Silkeborg returkamp i anden runde af Conference League-kvalifikationen.
Første opgør mod KA Akureyri sluttede 1-1, og derfor er der stadig masser af spænding, når de to hold mødes på Island.
Silkeborg har fået en kedelig sæsonstart i Superligaen, hvor to kampe har kastet nul point af sig, men det får ikke betydning for deres færd i Europa.
Det slår Kent Nielsen fast:
- Nej, det er der ingen overvejelser omkring. Det handler 100 procent om at gå videre. Jeg plejer at sige, at vi skal tage problemerne i den rækkefølge, de kommer, og på torsdag har vi en udfordring.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har en stor tro på, at vi kan gå videre, og det kan jo også være med til at skabe noget forløsning. Jeg tror på, at gode resultater altid hjælper.
- Vi er med i Conference League for at komme videre, og en sejr ville da være et godt boost til os. Lykkes det ikke, så vil en sejr næste søndag stadig føles rigtigt, rigtigt godt, forklarer Kent Nielsen.
Silkeborgs kamp mod KA Akureyri fløjtes op torsdag aften klokken 20:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga
ECL-kval





































