


- Jeg må bare tage hatten af og sige, at FCK var rigtig, rigtig dygtige og vinder fortjent. Der er ikke så meget mere at sige.
Kent Nielsen har leveret store resultater i spidsen for Silkeborg og stod for andet år i streg i en pokalfinale, men torsdag kunne han ikke stille meget op mod FC København, der sikrede sig The Double på MCH Arena.
Det erkendte den garvede cheftræner efter opgøret uden et 'men'.
Når du har det på den måde, er det så umuligt at træne sig til at kunne stå distancen i sådan en kamp?
- Når du løber FCK's trup igennem og SIF's, hvor mange er det så, du gerne vil bytte rundt på?
- Det plejer ret ofte at kunne betale sig at have de dygtige spillere, og når man så kan sætte det sammen, så...
Artiklen fortsætter efter billedet

- På sådanne dage kræver det lidt held. Eller noget dygtighed på det rigtige tidspunkt.
- Det er ikke, fordi jeg siger, det var uheldigt, at vi tabte. Det må I ikke misforstå, men man har behov for, at noget går ens vej, og det var der ikke i dag, så der var en klar forskel på de to hold.
FCK's finalesejr blev allerede grundlagt i første halvleg, hvor Silkeborg indkasserede tre mål.
Jordan Larsson, Lukas Lerager og Mohamed Elyounoussi straffede de rødklædte, og så var det mere eller mindre slut.
Tilbage stod Kent Nielsen og efterlyste mere skarphed.
- Jeg savnede noget kvalitet på bolden. FCK lå og lurede på omstillinger, og mange af deres chancer kom, da vi sparkede bolden ind i deres fødder.
- Det var ikke, fordi de pressede os enormt. Det var, som om at vores skarphed ikke var der.
Kent Nielsen og co. blev sidste år pokalmester, da silkeborggenserne slog AGF i Parken.



FC København
Silkeborg IF
Oddset Pokalen


































