Torsdag spillede Thomas Frank og Tottenham en træningskamp mod Arsenal i Hong Kong.
Christian Nørgaard var at finde blandt Mikel Artetas startende elleve, mens nyindkøbet Viktor Gyökeres startede på bænken.
I Tottenham startede Richarlison på toppen, mens Mohammed Kudus var blevet valgt til højrekanten.
Kort før pausen bragte Tottenham sig foran.
Pape Mate Sarr erobrede bolden tæt på midten fra Myles Lewis-Skelly og sparkede efter en berøring bolden i mål fra kanten af midtercirklen, da David Raya var fanget ude af position.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tottenham kunne derfor gå til pause med en føring på 1-0.
Efter 66 minutter brændte Tottenhams Micky van de Veen en stor chance, da han fik serveret et indlæg ved bagerste stolpe, men hollænderen headede forbi målet.
I løbet af anden halvleg blev der foretaget otte udskiftninger hos begge mandskaber.
Det betød blandt andet, at der var uofficiel Arsenal-debut til Viktor Gyökeres, da han kom på banen efter 77 minutters spil.
Trods indskiftningen af Gyökeres formåede Arsenal ikke at passere Vicario i Tottenham-målet.
Tottenham besejrede derfor Arsenal med 1-0 efter Pape Mate Sarrs langskudsmål.

Tottenham
Arsenal
Træningskampe


































