2026-08-17 07:49:00

Lens-boss i ekstase: Vi kan slå alle

Lens-cheftræner Dino Toppmöller mener, at søndagens sej rover PSG vidner om, at de kan slå alle på hjemmebane. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 1. runde

lørdag 22. aug

LEN

vs

AUX

Lens hentede søndag aften sæsonens første trofæ, da de slog PSG 1-0 i den franske Supercup. 

Kampen blev spillet på hjemmebane i Lens, og det var samtidig klubbens nye cheftræner, Dino Toppmöllers, første kamp i spidsen for holdet.

Det blev dermed noget af en drømmestart for den tyske træner, som efter kampen ikke lagde skjul på sin begejstring over at kunne fejre et trofæ allerede i sin første kamp.

- Det er noget helt særligt. Det var min første kamp i spidsen for holdet foran vores egne fans. Det her er virkelig en kollektiv sejr for hele trænerstaben og alle spillerne. Den fantastiske stemning på stadion hjalp os meget, siger Lens-træneren ifølge L'Équipe.

Toppmöller var samtidig klar over, at Lens ville få det svært mod et teknisk stærkt PSG-mandskab, men han var tilfreds med den måde, hans hold håndterede kampen på.

Artiklen fortsætter efter billedet

Supercup -Lens-boss i ekstase: Vi kan slå alle
Foto: Sameer Al-Doumy/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg er utrolig stolt. Vi vidste inden kampen, at vi ville få det svært mod et teknisk stærkt hold, der er gode til at holde på bolden og meget farlige i den sidste tredjedel. Men vi vidste også, at vi kunne gøre ondt på dem, især når vi fik mulighed for at slå kontra.

Ifølge Toppmöller blev det især spillernes vilje og opbakningen fra lægterne, der gjorde forskellen.

- Vi spillede virkelig med hjertet. Med sådan et publikum kan vi slå alle. Det var det, vi viste i dag (søndag, red.), slutter han. 

Lens tager hul på Ligue 1-sæsonen lørdag, når de møder Auxerre. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 1. runde

lørdag 22. aug

LEN

vs

AUX

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce