Dusan Vlahovic kan meget vel være fortid i Juventus inden længe.
Han har de seneste måneder været rygtet væk fra den italienske storklub, men Vlahovic har ikke travlt.
Det ser dog ikke ud til at stoppe Juventus, hvis man skal tro transferjournalisten Gianluca Di Marzio.
Han skriver nu, at Juventus meget gerne vil af med Vlahovic. Juve vil endda gå så vidt, at de skulle være klar til at rive kontrakten over.
Vlahovic har en aftale til sommeren 2026.
Artiklen fortsætter efter billedet

Serberen er angiveligt en af de løntunge spillere hos Juventus, og det er grunden til, at man er klar til at ophæve nu.
Det betyder, at interesserede klubber i så fald kan hente Vlahovic denne sommer på en fri transfer.
25-årige Dusan Vlahovic noterede sig i seneste sæson for 17 mål i 44 kampe for Juventus.
Under klub-VM scorede han endda to gange i tre kampe.

Juventus
Serie A
































