2024-06-29 12:00:00

Morten Olsen peger på dansk styrke: Vi kan slå alle

Den tidligere danske landstræner Morten Olsen tror på, at Danmark kan drille Tyskland, men det kræver noget særligt fra flere spillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - ottendedelsfinale

FT

TYS

2 - 0

DAN

- Vi har holdet, som kan gå ud og lave et resultat.

Sådan lyder det fra den tidligere danske landstræner Morten Olsen inden Danmarks møde med Tyskland lørdag.

Her kommer Kasper Hjulmand og co. på en svær opgave mod værterne, men det er bestemt ikke umuligt.

- Den store overskrift er, at Tyskland er favorit. Det kan ikke være anderledes, og det ved tyskerne også. Men der er ingen tvivl om, at Danmark får mere plads at spille på. 

- Det er en knockout-kamp, hvor meget kan ske. Det bliver svært at spå om, men vi er nået dertil, at vi skal møde en af favoritterne, og det bliver på deres hjemmebane med knap 70.000 tilskuere.

- Det bliver ikke et problem for vores hold, som har prøvet det før. Så presset er uden tvivl på tyskerne. 

- Tyskland startede turneringen godt, men jeg synes ikke, at de danske chancer for at vinde er små. Jeg vil sige, at fra starten er chancen for at vinde lige så stor som tyskernes.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Morten Olsen peger på dansk styrke: Vi kan slå alle
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvad bliver nøglen til dansk succes?

- Det er meget simpelt. Vi skal simpelthen være på toppen, både som hold og individuelt. Der er også nok nogen, der måske skal overstige det, som de kan.

- Men hvis det sker, så tror jeg, at vi slår Tyskland, siger Morten Olsen til Bold.

Det skal blive bedre i offensiven
Danmark formåede at gå videre trods kun tre point på kontoen.

Tre gange uafgjort blev det til for danskerne, hvor man endda blot scorede to mål.

Og i offensiven skal Danmark være bedre mod tyskerne, slår Morten Olsen fast.

- Vi har forsvaret som et hold, men det har ikke kun været de fem bagerste, som har gjort det godt. Det har hele holdet. 

- Holdet er vores styrke, og det skal også hjælpe os i offensiven. Vi skal også stå godt på banen offensivt, hvis vi ikke bare vil spille uafgjorte kampe.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Og det kræver, at samtlige 11 spillere viser deres værd.

- Vi har måske ikke den enkelte spiller, der kan gøre forskellen som tre-fire andre hold ved den her turnering har. 

- Vi har et godt team, og vi har et godt team udenfor banen også, som kan regulere kampen alt efter, hvad der sker.

- Så vi skal være fortrøstningsfulde, selvom vi ikke er favoritter.

Danmark kan slå alle
Morten Olsen tilføjer desuden, at man ligeså godt kan pakke kampene i gruppespillet langt væk.

Nu er det knald og fald, og det bliver en helt anden omgang for begge hold i en slutrunde, hvor ingen har imponeret til den store klinge.

- Jeg har ikke set et hold endnu, som har været suveræne, så alle er til at tale med. Det er jo også det, vi skal tro på.

- Det har vi holdet til. Vi kan gå ud og lave et resultat. Vi så det til sin vis mod England, hvor vi skulle have vundet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det handler om, at alle rammer formen, og så måske et par enkelte rammer mere end det. Så kan Danmark slå alle hold ved EM.

Nu må tiden så vise, om Danmark denne gang formår at hente en sejr ved EM mod Tyskland.

Der er kampstart klokken 21:00 fra Dortmund, hvor Bold naturligvis er på plads på og uden for stadion.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - ottendedelsfinale

FT

TYS

2 - 0

DAN

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce